Blogmusik.net

Jeg ser at jeg vist har misset at besøge blogmusik.net - det være der hermed rådet bod på! Det første indtryk er at denne side passer bedre til mit temperament end Last.fm - at man her hører hvad man beder om i stedet for noget der ligner...

Skal man høre hvad man beder om i Last.fm må man pakke det ind i en playliste og tålmodigt vente på at det siger bingo.

Førsteindtrykket er også at det er en temmelig ujævn samling Blogmusik.net stiller til rådighed. Intet med stilskabende ikoner som Sandy Denny eller Fairport Convention. De mest centrale numre af Procol Harum. At søge på The Band er håbløst. Indrømmet: Stor respekt for udvalget med Neil Young!!

Ret beset burde man ved lejlighed sammenholde Bibliotekernes udbud på netområdet inden for musik - netmusik.dk - men det må blive en anden gang.

Men ingen tvivl: Blogmusik.net er en nemt tilgængelig og ligetil sag.

Wiki - Øh ja...?

Indrømmet - jeg var en ignorant der væsentligst forbandt ordet Wiki med Wikipedia. Men at skællene således er faldet fra øjnene gør egentlig ikke klarheden større.

At en wiki er en webside hvor enhver via en browser kan redigere og oprette og vedligeholde webdokumenter er måske klart nok. Omend det med "enhver" måske skal tages med et gran salt idet man også kan vælge at definere den gruppe der har denne adgang.

Da man angiveligt skal kunne finde ud af at arbejde i en wiki uden nærmere kendskab til programmeringssprog, er der ikke mening i at en ignorant prøver at definere en wiki ud fra sådanne præmisser...

Filosofiske sjæle har antydet at en blog med flere redaktører har nogenlunde samme effekt? Eksempelvis KKBfag hvor flere bidragydere supplerer hinanden (og af og til retter for hinanden!). En blog har vel et nyhedsorienteret præg (eller er det et søgt særkende) som ikke er typisk for wikien som arbejdsredskab?

Som internt arbejdsredskab i afdelingerne er vi vant til at bruge fællesdrevene til dokumenter flere skriver på.
Jeg har oprettet wikien http://solvangcentret.pbwiki.com/ og lagt noget lirum-larum ind på den. Afdelingen her kan så overveje om vi kan bruge en sådan fælles platform til noget konstruktivt. Formentlig er det mere nærliggende at anvende en sådan side til et samarbejde på tværs af geografien og hvor der ikke er fællesdrevene som alternativ. Måske skulle man kontakte kollegerne i Biblioteket i Bov og se om vi kan få gang i noget?

Technorati

At lege med Technorati er egentlig en interessant øjenåbner for forskellige ting.
At blive stillet overfor så store mængder ord som her er tale om, er overvældende (nej, jeg har endnu ikke set på video og foto-faciliteterne!).
Men kan man bruge det til noget? Og hvordan virker det?
Emneord og tags kan i mange tilfælde være så brede (og det er selvfølgelig ikke Technoratis skyld!) at behovet for at gøre en søgning mere præcis indfinder sig. Selvfølgelig afhængig af hvad man søger. En søgning på "wikipedia" gav 9993 blog post's og 627 blogge - så værsgo' at gå i gang...

Et nyligt omtalt tilfælde med misinformation via wikipedia omhandlede den tyrkiske historiker Taner Akçam - fejlagtig information var en periode plantet i Wikipedia. Søger man (i den simple søgning) "wikipedia" og "taner" får man henvisning til 3 blog post's der har omtalt dette - heriblandt en enkelt stammende fra min fritidsblog Strøtanker.
Men får man nu den tanke at en søgning så også kan omfatte forfatteren til bloggen - uden at man kender bloggens nøjagtige url - så kan man godt tro om igen. Sådan arbejder Technorati åbenbart ikke.
Heller ikke i søgebilledet for avanceret søgning tilbydes dette som mulighed. Man kan søge på eksakt frase, udelukke ord, egne favoritter, eksakte url'er mm - men bloggens ophavsmand/kvinde er tilsyneladende ikke søgbar. Søger man sådan er beskeden at der ikke er nogen hits. I modsætning til en banal Google-søgning på "wikipedia" "taner" "sørensen" - som straks giver pote.

Nå, jeg konstaterer det - og lægger ikke mere i det end som så! Det kan efterforskes nøjere ved lejlighed.

Favoritter? Jo, jeg har da lagt nogle enkelte ind - men jeg tror ikke umiddelbart at denne facilitet slår min Bloglines-konto af pinden. Måske var det bare idag - men faciliteten kørte temmelig ustabilt: Fejlmeldingen "you don't have any favourites yet" kom mange gange - ja, egentlig er det jo ikke en fejlmelding, men en melding der er fejlagtig!! En - måske flere - opdateringer, så besindede den kære side sig og indrømmede at der da var valgt et antal favoritter...

Del.icio.us

Jeg har faktisk været den relativt lykkelige ejer af en del.icio.us konto siden kongen var knægt (eller der omkring!).
At det er smart at have sine "foretrukne sider" et sted der er uafhængigt af den enkelte PC man sidder ved er indlysende. Bevares, søgemaskinerne er da så gode at man kan genfinde meget, men hvis man er derude hvor man bare kan huske at man er stødt på noget brugbart engang som man da gemte i sin del.icio.us - der er man godt hjulpet.
Jeg skal blankt erkende at jeg mest har brugt del.icio.us som et hjælpemiddel for mig selv - altså i højere grad end at benytte mig af andres tags. Men så igen: Jeg kan da ikke nære mig for engang i mellem at klikke på eventuelle andre der har gemt de samme sider! Og så er man allerede igang med at browse eller lystlæse i hvad de pågældende er faldet over og har fundet værdig til at blive genfundet.

Del.icio.us er en af mine absolutte favoritopfindelser inden for web 2.0.
Min konto kan ses her.
Så skylder jeg at oplyse at myAlphaPicture.com opførte sig langt mere stabilt end i de dage da denne side var en del af pensum - illustrationen er lavet på denne side.

LibraryThing

Jeg har vist ikke fået udtalt min ubegribelige mening om LibraryThing endnu.

Måske er det fordi der uvægerligt kommer lidt indrømmelser med, at det er faldet mig svært. Men OK - det kan ikke udskydes længere: Nej, jeg læser normalt ikke engelsk/amerikanske bøger på originalsproget. Jeg synes det er alt rigeligt at læse diverse vejledninger og hjælpetekster på engelsk til at jeg har yderligere behov.

Og LibraryThing på dansk er altså indtil videre en tynd og besværlig kop te. Formentlig pga den danske forlagsbranches jomfrunalske holdning til ting omkring ophavsrettigheder, kan man med stor sandsynlighed gå ud fra at der ikke er knyttet forsider til eventuelle danske titler man måtte ønske at lægge ind. Jeg gætter på at jeg har overtrådt et par regler ved manuelt at uploade et par sider på bøger.

Et par (ældre titler) lykkedes det mig ikke umiddelbart at finde - omend jeg ikke har ledt højt og lavt. Men fremvisningen af titler er altså bøvlet set fra et dansk synspunkt. Og hvad de sociale elementer angår - ja, måske... LibraryThings udbredelse tyder på at mange finder inspiration på denne måde.

Men jeg kan nok ikke helt skjule at jeg lidt har det som en frimærkesamler der egentlig synes det er kedeligt at sidde og nørkle med sine frimærker.

Min beskedne hylde på LibraryThing kan ses her

Og nej, illustrationen har ikke en pind med bøger eller LibraryThing at gøre - men den er garanteret ikke i karambolage med nogen som helt ophavsrettigheder... og det bør være grund nok til at bringe billedet af en gammel rest af en tysk bunker ved Bækbygård Strand ved Vesterhavet.

Funability

Nu er det jo en smagssag hvad der er sjovt og hvad der ikke er sjovt.

Indtil videre er jeg ikke helt overbevist om storheden i de angivne links.

The Simpsonmaker er tilsyneladende klinisk renset for brugsanvisninger - og jeg fandt den i hvert fald ikke intuitiv mht hvad man skulle gøre når man havde lavet et fjollet billede... Printe det?? Jah, det skal nok være noget der rykker...

Letter James - javist. Hvis man afholder sig fra at lade sig lokke ind på www.myAlphaPicture.com som det ikke var muligt at fravriste ét eneste billede med mine egne guldkorn: Fejl 10 var denne side derimod særdeles leveringsdygtig i - uden nærmere forklaring i FAQ'en. Og det hvad enten man prøvede uden at være logget ind eller efter at have ladet sig registrere.

Men jo - forsiden af Letter James - med de 5-6 forudvalgte billeder fungerede upåklageligt.

Såeh... jeg har lidt svært ved for alvor at være imponeret - dybest set tror jeg nok jeg synes det var mere imponerende at én mand kunne udtynde roer på èn tønde land med en roehakke for år tilbage... Ikke at jeg har præsteret noget sådan, næh nej - ikke engang det!

Nå, der er jo flere links tilbage - måske vil storheden åbenbare sig senere...

Chandler? Værsgo' her er Hammett!!

Jeg er igang med at udforske Last.fm - og jo, den er da på sin vis imponerende. Glimrende at bruge som musiktapet og risikoen for at man kommer til at høre noget man ikke kan li' er da minimal hvis man vælger ud fra et af sine yndlingsnavne. Hvis det altså er et ideal.
Men princippet denne funktion arbejder ud fra: Vil du have noget der ligner Rammstein? Værsgo' her har du Korn - er jeg ikke sikker på jeg normalt er nogen stor tilhænger af!
Vil jeg høre Keld Heick vil jeg s.. høre Keld Heick og ikke Bjørn og Okay!
Prøv at overføre princippet til bøgernes verden jf. min overskrift! Bevares, jo, i tilfælde hvor man søger noget der ligner og ikke går efter noget specifikt.
Jeg synes heller ikke Last.fm er særlig enkel at gå til - men trykker man på tilstrækkeligt mange links finder man nok de rette til sidst...
Ved oprettelse af egen playlist er der i hvert fald et par faldgruber: Man skal have mindst 15 numre med (af et passende antal kunstnere - det går ikke med den samme), og man skal navigere mellem album-fortegnelser der mest af alt ligger der for at give mulighed for at gøre opmærksom på at de kan købes via Amazon.com - de kan ikke bruges på en playliste.
Så synes jeg heller ikke det var helt indlysende hvordan man fik playlisten aktiveret (afspillet!) når man nu havde fundet mindst 15 numre der duede...
Men det lykkedes da at finde linket "Play in software" som åbenbart var det der skulle bruges (første gang??).
Ja - det er hårdt at være 50+ i denne branche!

23, skizofreni og tilbud om at gå over åen efter vand...

Så har jeg også oprettet mig som bruger af 23 - og guderne skal vide at man nemt risikerer lettere anfald af skizofreni under dette forløb af udforskning af web 2.0 teknologier. Jeg mener - en identitet hist og en identitet her - alt sammen med tilhørende passwords mm.
23 forekommer mig at være ret meget "det samme" som Flickr, bare i mindre målestok. Nå, skizofrenien bekæmpes mest muligt med at brugeridenten er den samme flest mulige steder - og nej, jeg røber sandelig ikke min password-politik!
En enkelt forskel undrer mig en anelse: Lillebror billedarkivet kunne ikke umiddelbart finde ud af at knytte min 23 ting-blog til blog-billedoverførsels-faciliteten. Det gik upåklageligt med min anden fritids-blog på Wordpress: http://tasoer.wordpress.com. Her gik jeg og troede at blogspot.com var en af de allermest kendte blog-systemer - som skulle kunne genfindes umiddelbart. Her var fejlmeddelelsen følgende: "Vi kunne ikke automatisk finde dine indstillinger. Du bliver muligvis nødt til at spørge bloggens adminstrator om MetaWeblog RPC endpoint og blog id" .
Hva' ba'?? Så er det minsandten 10 gange lettere bare at sætte billedet af et vejskilt ved H/F Sundbyvester ind via dialogboksen i bloggen!!

Solvang Windmill

Solvang Windmill
Originally uploaded by vorlon.

Så har jeg muntret mig med at tilknytte mine beskedne blogskriverier muligheden at tilføre billeder via Flickr's blogging tool.
Det så såre enkelt ud - og egentlig er jeg en anelse spændt på at se hvordan det måtte virke i praksis!
I mangel af bedre - kommer tid, kommer tid... - skulle denne post være dekoreret med et billede af Solvang Windmill fra Californien!

En enkelt besynderlighed har jeg indtil videre konstateret: I samme øjeblik jeg har foretaget den mindste redaktion af posten i weblog-udgaven, f.eks lavet en teksttilføjelse som denne, er billedteksten samt oplysningen om hvem der har uploaded billedet forsvundet fra fremvisningen.
Med mindre nogen har forklaringen på hvordan man kan undgå dette må læren være: Gør posten HELT færdig i Flickr...

Flickr generobret

Tjaeh - jeg kunne godt mindes at jeg en gang for relativt nylig havde følt mig foranlediget til at oprette en Flickr-konto. Jeg husker ikke præcis hvorfor - men efter Yahoo-overtagelsen er det som om at "motivationen på skærmen" er blevet en anelse mere aggressiv... Eller måske er jeg bare sart!

Nå - men jeg kunne da bestemt ikke huske hvilket password jeg havde - heller ikke hvilket brugernavn jeg havde ladet mig oprette under... Så, skulle man bare slamme Flickr til med endnu en konto? Eller se om det kunne rekonstrueres?

Det kunne det faktisk!! Hvad der måske siger lidt om edb-sikkerheden i forbindelse med oprettelse af brugeridentiteter diverse steder! For selvfølgelig er det da ikke en helt unik brugeridentitet man anvender de forskellige steder - og nej, jeg har bestemt heller ikke et helt unikt password alle steder og jeg skifter bestemt nødig password...

Så efter to forsøg fandt jeg ud af hvilken identitet jeg var oprettet under og fik adgang til at ændre mit password.

Så nu har jeg også slammet Flickr til med et par turistbilleder der ligger der i utallige udgaver! Hurra for det - så er man da noget!
http://www.flickr.com/photos/7511863@N08/

Ud fra 10-meter vippen uden advokatbistand!

I et tidligere indlæg beklagede jeg mig over de mere eller mindre indlysende betingelser man tvinges til at acceptere ved installation af programmel - bl.a Live Messenger. Det var nu mest for at kværulere og have noget at skrive om!
Jeg har accepteret betingelserne og er også de seneste dage blevet bombarderet med mærkelige vandballoner og smileyer af enhver slags. Kaldt til kaffe over Messenger er skam også sket.

Jeg har også læst Bente Jensens indlæg om hvor nyttigt et redskab messenger faktisk er også i den daglige arbejdsdag - hvad der givetvis er rigtigt.

Jeg skal nok lige vænne mig til at bruge det først! Lige nu funderer jeg mest over om det er hensigtsmæssigt at det er den vagthavende udlånsbibliotekar der i givetfald også skal have ansvar for henvendelser til bibliotekerne via Messenger?
Det går sagtens hvis der ikke er nogen der bruger det! Men hvis der kommer henvendelser kræver det da opmærksomhed!!
Hvem husker ikke de gamle (understreger gamle!!) fordomme om Hovedbiblioteket hvor man højest kunne komme igennem telefonisk og få beskeden "et øjeblik" hvor efter der i mange tilfælde ikke skete noget... simpelt hen fordi man prioriterede låneren der var til stede på biblioteket!
Nærvær i udlånet - kan det kombineres med at kommunikere med brugerne over Messenger? Eller det er måske heller ikke meningen?

Bloglines til de konservative...

Tempoet på de 23 ting inspirerer til at man hopper over hvor gærdet er lavest. Jeg begyndte for (hvad der føles som og måske er år?) nogle måneder siden at bruge Bloglines til at holde mig opdateret hist og her.
Erik Høys internetsøgning f.eks var noget der kraftigt inspirede til at få et hint når der var nyt.

Men, men, men - vist er rss-feed en mulighed for ikke at få sin mail-box oversvømmet af mails man ikke har tid til at læse på et bestemt tidspunkt: Opdateringerne kan opsøges når det passer en selv. Men hvornår gør det så det??
Jeg har da hos mig selv bemærket en tendens til at det er de nemme oversigter man hurtigst lige kan skimme hvorimod der for de ting der skal arbejdes lidt mere med nemt kan opstå behov for at vente med at se dem. Eller for at bruge faciliteten "keep new" - som minder en om at der var noget du lige mangler at forholde dig til...
Dette grundlæggende tidsmæssige problem tvivler jeg på er meget anderledes hvad enten man bruger Bloglines eller Google-reader. Så en konservativ sjæl som mig holder nok stædigt fast i Bloglines endnu - og hvorfor skal man sælge sin sjæl så fuldstændig til Google at man frådende kaster sig over alle kopiprodukter de laver? Da Microsoft overtog browser-markedet var vi betænkelige ved monopoliseringstendenserne. Det er vi måske mindre nu fordi vi mener det er vennerne der står for ekspanderende Google??

Min ikke overdrevent velorganiserede feedsamling kan ses på følgende adresse: http://www.bloglines.com/public/tasoer

Windows Live Messenger - advokatbistand måske tilrådelig?

Windows Live Messenger
Lige så let som en leg? Joeh, måske - men det kræver unægtelig en god appetit på kameler at komme så langt! Når man har læst om alle fortræffelighederne omkranset af fristende links "Få det gratis" og man så går i gang, støder man snart på en juridiske formular som man opfordres til at læse omhyggeligt. Og som default er indstillingen at man ikke accepterer - ingen bondefangeri her!
Der er givetvis tale om et af de dokumenter (besværgelser) som man her i denne IT-verden i praksis lærer at man skal sige "skråt op" til og blot accepterer at man ikke læser hvorvidt man skriver under på at sende 23 millioner til Microsoft i små bekvemme afdrag...
Men hvis man nu faktisk læser besværgelsen så støder man allerede i post 7 på følgende:

"7. Hvis De betaler Microsoft.
7.1 Priser. Dette afsnit 7 gælder i alle situationer, hvor De betaler os direkte. Hvis De betaler en anden virksomhed end os for tjenesten, gælder de priser og faktureringsvilkår, som den anden virksomhed angiver. Selvom De ikke betaler for tjenesten, kan De stadig pådrage Dem omkostninger i forbindelse med brugen af tjenesten, f.eks. omkostninger til internetadgang, SMS-beskeder eller anden dataoverførsel.
7.2 Betaling. Når De opretter en faktureringskonto angiver De Deres betalingsmetode. De skal have tilladelse til at benytte betalingsmetoden. De giver os tilladelse til at opkræve betaling for Deres brug af tjenesten..."

Man husker at det link der startede hele dramaet hed "Få det gratis"!
Bevares, jeg mener ikke at betale til Microsoft - jo, for det programmel der fulgte med min PC derhjemme, men ellers ikke. Men burde jeg det?? Det er ved accepten af sådanne besværgelser at jeg i hvert fald altid overvejer om jeg burde kontakte en advokat for at få teksten udlagt.
Nå, det vil jeg lige overveje inden jeg går videre!! Den sjove leg må vente til jeg er blevet overbevist om at eventuelle udgifter ikke havner som fradrag på min lønseddel!! :-)

Måske er jeg på sporet af en af grundene til en eventuel generationskløft mht brugen af disse ting? Er de unge virkelig så sorgløst dumdristige? Jeg tror bestemt at hærskaren af amerikanske advokater der kan skaffe erstatning for en hvilken som helst dumhed, er en del af forklaringen på disse absurde besværgelser som de færreste læser.
Men inderst inde kan jeg ikke li' det.
Skal - skal ikke - skal - skal ikke - skal - ...

23 ting - måske ikke helt endnu!

Også jeg konstaterer at have bøvl med at finde ud af at få lagt et billede på min ydmyge profil.
Og jo, jeg konsulterede såmænd også Marie Ulletveds indlæg om emnet - og fik det stadig ikke til at fungere: linket jeg lagde på kunne ikke bruges...
Problemet blev først løst da jeg tyede til noget så ordinært som at læse hjælpeteksterne "Hjælp"
(det er ellers ikke noget rigtige mænd normalt kan li' at ty til!): Men i hjælpeteksterne står der faktisk at man bør gå kopiere fra html-versionen af posten - og vælge det andet billedlink: Det der starter med img style=.
Så var også mit problem løst! Enhver kan så overveje om det var bøvlet værd!!
http://help.blogger.com/bin/answer.py?answer=42093&topic=8928