onsdag den 23. maj 2007

Chandler? Værsgo' her er Hammett!!

Jeg er igang med at udforske Last.fm - og jo, den er da på sin vis imponerende. Glimrende at bruge som musiktapet og risikoen for at man kommer til at høre noget man ikke kan li' er da minimal hvis man vælger ud fra et af sine yndlingsnavne. Hvis det altså er et ideal.
Men princippet denne funktion arbejder ud fra: Vil du have noget der ligner Rammstein? Værsgo' her har du Korn - er jeg ikke sikker på jeg normalt er nogen stor tilhænger af!
Vil jeg høre Keld Heick vil jeg s.. høre Keld Heick og ikke Bjørn og Okay!
Prøv at overføre princippet til bøgernes verden jf. min overskrift! Bevares, jo, i tilfælde hvor man søger noget der ligner og ikke går efter noget specifikt.
Jeg synes heller ikke Last.fm er særlig enkel at gå til - men trykker man på tilstrækkeligt mange links finder man nok de rette til sidst...
Ved oprettelse af egen playlist er der i hvert fald et par faldgruber: Man skal have mindst 15 numre med (af et passende antal kunstnere - det går ikke med den samme), og man skal navigere mellem album-fortegnelser der mest af alt ligger der for at give mulighed for at gøre opmærksom på at de kan købes via Amazon.com - de kan ikke bruges på en playliste.
Så synes jeg heller ikke det var helt indlysende hvordan man fik playlisten aktiveret (afspillet!) når man nu havde fundet mindst 15 numre der duede...
Men det lykkedes da at finde linket "Play in software" som åbenbart var det der skulle bruges (første gang??).
Ja - det er hårdt at være 50+ i denne branche!

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Jeg kan kun give dig ret, jeg synes heller ikke Last.fm er særlig lige til. Nu er det måske ikke noget jeg egnetlig burde sige, men sådan er det. Man kan jo så forsvare det med at så er der noget for en hver smag, men det er ikke lige mig