fredag den 27. april 2007

Ud fra 10-meter vippen uden advokatbistand!

I et tidligere indlæg beklagede jeg mig over de mere eller mindre indlysende betingelser man tvinges til at acceptere ved installation af programmel - bl.a Live Messenger. Det var nu mest for at kværulere og have noget at skrive om!
Jeg har accepteret betingelserne og er også de seneste dage blevet bombarderet med mærkelige vandballoner og smileyer af enhver slags. Kaldt til kaffe over Messenger er skam også sket.

Jeg har også læst Bente Jensens indlæg om hvor nyttigt et redskab messenger faktisk er også i den daglige arbejdsdag - hvad der givetvis er rigtigt.

Jeg skal nok lige vænne mig til at bruge det først! Lige nu funderer jeg mest over om det er hensigtsmæssigt at det er den vagthavende udlånsbibliotekar der i givetfald også skal have ansvar for henvendelser til bibliotekerne via Messenger?
Det går sagtens hvis der ikke er nogen der bruger det! Men hvis der kommer henvendelser kræver det da opmærksomhed!!
Hvem husker ikke de gamle (understreger gamle!!) fordomme om Hovedbiblioteket hvor man højest kunne komme igennem telefonisk og få beskeden "et øjeblik" hvor efter der i mange tilfælde ikke skete noget... simpelt hen fordi man prioriterede låneren der var til stede på biblioteket!
Nærvær i udlånet - kan det kombineres med at kommunikere med brugerne over Messenger? Eller det er måske heller ikke meningen?

2 kommentarer:

Bente Jensen sagde ...

Jeg er rigtig meget enig. Jeg mener, at det er glimrende med Messenger til brugerne, men er meget skeptisk over for at det skal finde sted på en udlånsvagt.
Trine Ullerichs fra Vanløse har også et indlæg om den problematik, som måske var værd at læse.
I mit indlæg om brugen af Messenger, tog jeg overhovedet ikke stilling til udadvendt brug, (det gør jeg så lidt nu) men kun intern brug, hvor jeg selv har stor nytte af det.

Ulla sagde ...

Jeg deler alle dine betænkeligheder. De af vores unge medhjælpere, jeg har drøftet konceptet med, siger alle, at de ville forvente svar med det samme - og så er spørgsmålet, om vi kan leve op til dét på vores travle udlånsvagter.