mandag den 2. juli 2007

LibraryThing





Jeg har vist ikke fået udtalt min ubegribelige mening om LibraryThing endnu.

Måske er det fordi der uvægerligt kommer lidt indrømmelser med, at det er faldet mig svært. Men OK - det kan ikke udskydes længere: Nej, jeg læser normalt ikke engelsk/amerikanske bøger på originalsproget. Jeg synes det er alt rigeligt at læse diverse vejledninger og hjælpetekster på engelsk til at jeg har yderligere behov.

Og LibraryThing på dansk er altså indtil videre en tynd og besværlig kop te. Formentlig pga den danske forlagsbranches jomfrunalske holdning til ting omkring ophavsrettigheder, kan man med stor sandsynlighed gå ud fra at der ikke er knyttet forsider til eventuelle danske titler man måtte ønske at lægge ind. Jeg gætter på at jeg har overtrådt et par regler ved manuelt at uploade et par sider på bøger.
Et par (ældre titler) lykkedes det mig ikke umiddelbart at finde - omend jeg ikke har ledt højt og lavt. Men fremvisningen af titler er altså bøvlet set fra et dansk synspunkt. Og hvad de sociale elementer angår - ja, måske... LibraryThings udbredelse tyder på at mange finder inspiration på denne måde.
Men jeg kan nok ikke helt skjule at jeg lidt har det som en frimærkesamler der egentlig synes det er kedeligt at sidde og nørkle med sine frimærker.
Min beskedne hylde på LibraryThing kan ses her

Og nej, illustrationen har ikke en pind med bøger eller LibraryThing at gøre - men den er garanteret ikke i karambolage med nogen som helt ophavsrettigheder... og det bør være grund nok til at bringe billedet af en gammel rest af en tysk bunker ved Bækbygård Strand ved Vesterhavet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Predbj�ırn Jensen... Ja, kønt ser det ikke ud, men hvorfor klikker du ikke lige på edit og fikser den. Jeg har pløkket lidt
over 2000 bøger ind og hvis man bare importerer dem på isbn-nummer og lignende, så får man store mængder ragelse ind.